Konfirmation 2024
Vi har ikke fastlagt konfirmationsdatoerne 2024 endnu. Vi regner med, at de vil være fastlagt ca. ultimo marts 2023. Når vi har fastlagt datoer, vil de fremgå af vores hjemmeside – og vi sender også en besked via Fredensborg Skoles og Endrupskolens forældre-aula om at datoerne nu kan findes på vores hjemmeside. Så hold øje med vores hjemmeside www.fredensborgkirkerne.dk og med aula. Går dit barn på en skole uden for vores by, så har vi desværre ikke adgang til forældre-aula, så her må man selv holde øje med vores hjemmeside’
Hvad er konfirmation?
Ordet konfirmation betyder bekræftelse af det løfte, Gud giver os i dåben: at vi hører til hos ham, og at hans kærlighed og sandhed ledsager os.
Selve konfirmationen er en festlig gudstjeneste med konfirmanderne og deres familier i kirken. Hos os ligger konfirmationerne i april og maj måned.
Konfirmation finder normalt sted i 13 -14 års-alderen. Er man ikke døbt, så skal det ske inden konfirmationen, og dåben aftales med den præst, der skal konfirmere.
Inden man kan blive konfirmeret, går man til konfirmandforberedelse hos en af præsterne i et år. I løbet af dette år lærer konfirmanderne vores 3 kirker godt at kende. Undervisningen indeholder både spændende oplevelser f.eks. besøg på kirkernes loft, samtaler om liv og tro / religion, udflugter, diskussion og vidensformidling. Konfirmanderne skal gå i kirke 10 gange i løbet af året.
I fredensborgkirkerne finder undervisningen sted på 8.klassetrin.
Spørgsmål om konfirmationen og undervisningen kan rettes til en af præsterne.